Nyt fra Inge-Marie 2023

Det har stået lidt stille med opdateringer på denne hjemmeside siden 2019. Men det er ikke fordi, der ikke er sket noget. Efter en stille periode under corona er Inge-Marie kommet godt i gang igen, og har en hverdag med musikudgivelser, koncerter og projekter, og kvalitetstid med sine tre døtre, tre svigersønner og tre børnebørn. Inge-Marie blev nemlig mormor til sit tredje barnebarn i 2022.

I samarbejde med Søren Bundgaard blev Inge-Marie i slutningen af 2022 igen aktuel med tre nye singler: “Lad os fejre dagen”, “Født til kærlighed”, “Lad lyset være tændt”, “Jeg vil flyve mens jeg synger”.

Pressefoto fra Inge-Maries fire nye singler. Credit: Lizandra Pultz

Årets Album 2019

NOMINERET TIL ÅRETS ALBUM 2019

Inge-Maries CD Evig Sommer er i 2019 nomineret til årets album, hvilket i sig selv er en stor ære. Inge-Marie har for første gang skrevet alle sangene selv. Og i teksterne ligger der gemt så mange facetter af livet og søgen efter det gode og det bedste ved livet. Vi alle kender til sorg og vi alle kender til glæde. Titlen på cd’en Evig Sommer, betyder i Inge-Maries univers – Livet, og søgen efter glæde og Livets bedste muligheder

Billede fra CD’en Evig Sommer. Foto 2018. Kysten ved Nyborg. Fotograf Lizandra Pultz

Book Inge-Marie

Inge-Marie leverer glad og hyggelig underholdning med masser af sange og med rig mulighed for at synge med på “alle dem man kender”

Inge-Marie har efterhånden samlet en hel del af repertoiret fra Giro 413 samt Dræsinebandens sange og kan levere  flere forskellige  shows, og hver gang er hun iført de så velkendte og festlige kostumer

Nominering til: Kvindelig dansktopsolist 2018

Inge-Marie blev i 2018 nomineret til Kvindelig dansktopsolist 2018, og det var jo ret stort, at få den ære. Det er ikke bare noget man lige får, men en stor tilkendegivelse og skulderklap.

Inge-Marie har rejst sig, og er nu  i gang på lige fod med sine “gamle” kolleger i showbizz-branchen igen, og med denne nominering, slås dette fast.

“Jeg er meget taknemmelig for denne ære”, udtaler Inge-Marie, “og så lykkelig for at være en del af showbizz igen, hvor jeg er ved at finde min plads blandt mine dejlige kolleger. tusind tak til alle der har støttet og hjulpet mig med dette. En speciel tak til  Andy Hansen, Jørgen Kristiansen, Helle og Henrik, Søren og Helle, Johan , min familie og mange flere”

Nyt Album “Inge-Marie synger Katy Bødtger” ude liiige om lidt :)

Ny CD med Inge-Marie, “Inge-Marie synger Katy Bødtger” udkommer 30. april 2018

Der er 13 sange på denne CD, hvor man bl.a. kan finde,

Plaisir d’amour, Aftentur på volden, Se, nu danser bedstefar, Sømand, mon du drømmer og Vente på far.

Der er igennem hele CD’en en god energi, og glæden ved at synge sangene, afspejler sig tydeligt i indspilningerne.

CD’en kan købes på DK4

eller bestilles på mail: Nielsen.ingemari@gmail.com

Pris 150,- + evt forsendelse

Nostalgi med Inge-Mari’

Vi har været i gemmerne for at finde en masse gamle sjove fotos frem med Inge-Marie fra tiden før Dræsinebanden, hvor Inge-Marie var pop-sangerinde i pop-rock-bandet Chickens, og senere var med i datidens X-factor, hvor hun var udvalgt til at være årets kunstnerinde, som skulle frem. Dette skete i samarbejde med Johnny Reimar, som opdagede hende, og sammen lavede de singlen “Per, Poul og de andre”. Og selvfølgelig er der også en masse skønne backstage-fotos, som ikke har været bragt før, fra tiden i Dræsinebanden, som var den vigtigste tid i Inge-Maries og Andreas’ fælles karriere.

Inge-Marie Nielsen Dræsinebanden
Inge-Marie Nielsen i SydFyens Posten med sin første single “Per, Poul og de andre”, som blev produceret i samarbejde med Johnny Reimar i 1980

Inden Inge-Marie rigtig fik gang i musikken i hele landet startede hun i rock-pop-bandet Chickens som hun dannede med fire andre fra sin fødeø Ærø.

Inge-Marie i Chickens
Pressefoto fra pop-rockbandet Chickens, som Inge-Marie var forsanger i fra hun var 14-19 år. De fyldte de varme dansehaller op med numre fra Creedence Clearwater Rivavel, BeeGees og mange flere.

Denne t-shirt optrådte popbandet Chickens i. Dette er Inge-Maries fra den gang.må

Karrieren tog fart og kom uden for fødeøen, da Inge-Marie blev opdaget af et af datidens meget kendte ansigter, Johnny Reimar. Inge-Marie var med i datidens X-factor, hvor hun blandt andet fik lavet nyt image af stylister og makeup artister. Tanken var af skabe et popsangerinde ud af en hidtil ukendt sangerinde.

SydFyens Posten 1981

Inge-Marie som 20-årig

Bare ung, smuk og 20 år gammel!!!!

Det halve af hele artiklen i Sydfyens Posten, hvor konceptet var beskrevet med tv-optræden og medieomtale der fulgte med konceptet.

Den anden halvdel af hele artiklen.

Inge-Marie i Lille Rise på Ærø i køkkenet i barndomshjemmet i tiden, da musikkarieren begyndte.

Inge-Marie med sin mor Lisbeth i landsbyen Lille Rise på Ærø i køkkenet i barndomshjemmet i tiden, inden musikkarieren begyndte.

Inge-Maries gamle bil på gårdspladsen i barndomshjemmet – dengang, der var biler til ;

Inge-Marie Nielsen
Pressefoto fra Inge-Maries tid som solist med “Per, Poul og de andre”.

… Og så kom Andreas

Og så faldt Inge-Marie pladask for denne spraglede, farverige, livlige, poetiske, gale bulderbasse af et stykke mandfolk, sin Andreas.

De mødtes i Sverige – nærmere bestemt Karlshamn, hvor de begge var blevet udvalgte til at repræsentere Danmark på den Skandinaviske Musik Festival Østersøfestivallen. Inge-Marie udvalgt i kategorien pop-genren, og Andreas og hans duo udvalgt i folk-genren.

Andreas P. Nielsen
Andreas i sin spillemandsduo “Rundt på gulvet”.

Og så tog det fart med familieliv, ægteskab, børn og fælles musikkarriere, hvor Andreas stod for at skrive næsten alle musikgruppens sange, ligesom han var den ene af gruppens frontfigurer, der spillede guitar, sang, talte på scenen og ikke mindst stod dagligt for det tunge arbejde med at skaffe jobs, få nye idéer og være gruppens egen booker.

Inge-Marie var frontfigur og sangerinde, syede selv alt sit scene-tøj, de prangende hatte, var Andreas’ kreative sparringspartner, regnskabsholder, komponerede også nogle af gruppens melodier, samt holdt skik på og passede hjemmet og parrets tre døtre hjemme, så de ikke behøvede gå i institution. I stedet kunne parret klare sig med hjælp fra bedsteforældre, barnepiger og ung pige i huset i de travleste år med små børn og sene arbejdstider.

Inge-Marie og Andreas – unge og nyforelskede.

Andreas arbejdede flittigt på sit kontor, hvor han fandt idéer, skrev sange, digte, romaner, foredrag og bookede jobs.

Her venter Inge-Marie og Andreas deres første barn og er i selskab med Inge-Maries forældre Lisbeth og Marius.

Andreas var familiefar med stor F. Inge-Marie og Andreas satte en stor ære i at komme lige hjem til deres børn efter jobs, og være nærværende forældre. Også lidt i kontrast til at branchen ofte indbød til, at man blev hængende og festede efter jobs, men det var en klar indbyrdes politik i gruppen, at man tog hjem til familien. Her med parrets to ældste børn, Annabella og Lizandra i alle tre døtres første barndomshjem på Østfyn med udsigt over Storebælt i baggrunden.

Her spiller og synger Andreas for parrets ældste datter Lizandra på sin dengang yderst seddelbeklædte guitar.

Parrets to ældste børn. Lizandra og Annabella, hvor far Andreas lige har købt træflis til at fordele i havens bede og de to er meget stolte over at stå på dette enorme bjerg.

Inge-Marie og Andreas backstage, hvor de får en øl og sodavand efter en optræden.

På billederne her er Dræsinebanden begyndt at få stor succes med deres guldpladevindende pladesalg og optrædener i hele Danmark, hvor de næsten altid har spillet for udsolgte huse, og masser af publikummer og var kendte for netop at kunne dette. Bandet er flere gange blevet tilbudt kontrakter og musikjobs i både Sverige, Tyskland, Japan, Grønland og Nashville i USA, men de har altid takket nej, da de gerne ville holde sig til Danmark.

Bandet er flere gange blevet tilbudt kontrakter og jobs i både Sverige, Tyskland, Japan, Grønland og Nashville i USA, men de har altid takket nej, da de gerne ville holde sig til Danmark.

Andreas P. Nielsen, Inge-Marie Nielsen, Allan Frederiksen på harmonika, Charlie Krøis på bas på vej til jobs i musikerbilen. Allan og Charlie var med i Dræsinebanden i mange år. Der har været flere forskellige harmonikaspillere og bassister i gruppen.

En ganske ung  Inge-Marie i det tidlige Dræsinebanden.

Inge-Marie kan lige nå et enkelt shoppeudsalg inden optræden.

Bandens yngste medlem Josepha kom til i 1997, Josepha Pultz Nielsen er parrets yngste datter.

Foto af banden fra 1992.

Inge-Marie var i mange år kendt for opsat hår, men denne dag, hvor billedet er taget glemte hun sin hat, og måtte i stedet krølle det og have det løst. Det var hun glad for. Lige siden har Inge-Marie optrådt med udslået hår og hat.

Her ses den yngste datter mellem mor og far på Ærø

Dræsinebanden her efter optræden. Her til venstre med bandens kære og mangeårige medlem Harry Christensen på bas.

Her spiller banden til Torvedagene i Svendborg med Harry Christensen til venstre på bas og til højre et andet af gruppens mangeårige medlemmer, Lars Kirkegaard på harmonika til højre.

Her ses banden med på Café Dræsinen, som Inge-Marie og Andreas drev en årrække på Ærø, hvor mange forskellige kunstnere optrådte. Til venstre ses trofaste Kristian Rusbjerg, som var fast inventar de senere år med Dræsinebanden.

Et af de senere fotos af ægteparret i deres fælles hjem.

Den skønne spradebasse Andreas P. Nielsen. Elsket og i familiens hjerter hver dag.

Dræsinebanden
Og så lige disse to. Som har elsket hinanden i tykt og tyndt gennem 32 år. Han er og bliver mit livs kærlighed, siger Inge-Marie.

 

 

 

Læs mere om Inge-Maries nyeste CD her. og køb den via Nielsen.ingemarie@gmail.com

Aktuelt er Inge-Marie nomineret til Dankstopprisen 2017. Nærmere bestemt: Familie Journalens Læserpris. Hvis du vil hjælpe, så stem på hende ved at skrive: FJK IM og send til 1266

Afstemningen varer til og med 9. februar 2017.

Se artiklen i Familie Journalen med de 30 nominerede kandidater http://www.familiejournal.dk/dansktoppen/hvem-skal-have-familie-journals-laeserpris-2017

Journalist: Lizandra Pultz Larsen.

Fotos: Lisbeth Larsen og Inge-Marie Nielsens privatfotos samt Sydfyens Posten anno 1981

Ny CD med Grete Klitgaard sange

Nyt. Nyt. Nyt.
Så er min nye CD Inge-Marie Synger Grete Klitgaard Klassikere endelig udkommet. Jeg har glædet mig. Det er muligt allerede nu at købe numrene som downloads på nettet via Sony Music.
Herudover udkommer min CD også i fysisk form, og den sælges foreløbig via min mailadresse Nielsen.ingemarie@gmail.com

ingemarienielsen_2016

Min nye CD indeholder 10 af de populære og elskede sange som Grete Klitgaard lancerede i 50’erne og start 60’erne samt et potpourri over 4 sange, så i alt 14 Grete Klitgaard sange er repræsenteret på CD’en

Nogle af de sange, jeg har valgt at synge, er blandt andet, “Hvide rose fra Athen”, “Han skal i glas og ramme” og “Violer til mor” m.fl.

dræsinebanden

LYT

Min datter er begyndt at lægge vores musik på YouTube – flere videoer følger senere. Skriv hvis der er et bestemt nummer, du gerne vil have lagt op, som det næste.

Så har du lyst til at lytte til nogen af de mange sange fra min og Andreas’s karriere er du velkommen til at besøge min og Dræsinebandens YouTube Channel, eller du kan lytte til videoerne herunder.

Du kan selvfølgelig også bare skrive til mig og bestille cd’er, som jeg sælger HER.

Et knippe hø og en flaske brændevin – Dræsinebanden, 1989 

Grundlovsvisen – Dræsinebanden, Strejttog, 1994 (Gæstesolist: Tonny Landy) 

Bestil Inge-Marie synger Raquel

 “Inge-Marie synger Raquel” tilgængelig, og kan købes på Sony’s hjemmeside 🙂

inge-marie synger raquel
Inge-Marie synger Raquel kan bestilles her.

Albummet med de 12 sange udkom d. 27. april 2015. Sony har åbent  for bestillinger af CD’en, som flere til min store glæde har forespurgt på. På den måde behøver du ikke ud i butikken, men får til gengæld CD’en direkte leveret af Post Danmark  🙂

Bestil via nedenstående link eller, klik på billedet 🙂 http://www.sonymusicshop.dk/artister/inge-marie.aspx

“Inge-Marie synger Raquel” er et album med 12 af Raquel Rastennis største hits. Raquel Rastenni ville være blevet 100 år, i år. Det fejrer og hylder jeg ved at genindspille de gamle klassikere, og samtidig tager jeg på turné rundt i landet og synger Raquels sange,  samt fortæller historier om hende og fra hendes liv. Hvilket er en stor ære for mig.

Det vil være mig en stor glæde, hvis du har lyst til at bestille cd’en, eller købe den i en af butikkerne, og i så fald ønsker jeg dig en forhåbentlig hyggelig og god fornøjelse med din nye CD.

Kærligste hilsner Inge-Marie

Min CD: Inge-Marie synger Raquel

inge-marie synger raquel
Inge-Maries nye cd, “Inge-Marie synger Raquel”, udkommet d. 20. april, 2015

 Raquel Rastenni ville have fejret 100-års fødselsdag i 2015.

I anledning af dette har jeg d. 27. april 2015 udgivet en CD med 12 glade sange som hyldest til denne dejlige sangerinde, som jeg altid har beundret. Jeg har indspillet 12 af Raquels største hits. Ex.: Se her kommer mutter med kost og spand, Hele ugen alene, Tom Pilibi m.fl.

Raquels sange er kendte for sine positive ord og arrangementer, og kendt for hendes dejlige, glade stemme. Jeg glæder mig til at synge hendes skønne sange og hylde hende.

Jeg skal lave rigtig mange koncerter med Raquel Rastennis hits. Og det glæder mig utrolig meget. Det er nogle, både sjove og smukke sange, og de er meget forskellige og spændende at arbejde med.

Derudover laver jeg også stadig  koncerter, så mange som overhovedet muligt, hvor jeg synger Dræsinebande-sange. Her findes også rigtig mange sange, hvor publikum kan synge med eller tage en svingom, hvis man har lyst. Dræsinebandens sange er nok  i tæt familie med Raquels, og derfor ligger det naturligt for mig at lave denne CD, “Inge-Marie synger Raquel”.

Og jeg glæder mig utrolig meget, til at tage rundt og lave koncerter med hendes sange, som jeg har lyttet til siden jeg var en lille pige, hvor jeg sad klistret til radioen og Giro 413.

Inge-Marie synger Raquel

CD udgivet på Sony Music, indspillet  SBstudio og Søren Skov studie. For at høre mere om cd og koncerter er du velkommen til at skrive på nielsen.ingemarie@gmail.com

<3 <3 <3 Kærlighed er verdens brændstof

inge-marie synger raquel rastenni